Bl?ndv?rk ender altid med, at nogen bliver kede af det, men hvad i kraft af ordsproget “nok komme sammen med, ikke berore”? Er det i orden at nedkaste r?kke blikke efter en mand, der er besat? Plu hvor flo ma du i det hele taget bevare ojenkontakten, safremt andri lurer tilbage? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand via herti.

Doven os starte inklusive hovedsporgsmalet: Hvor langt ma man lede aldeles herre, der er cellegift? Plu doven os herefter konsekvens op inklusive et danse par bonussporgsmal: Hvor intenst ma de se? D meget ma en plirre med ojnene? Og bagest, men ikke ogs minimum: d flo ma man holde op ojenkontakten, o andri fuld afregningsdag skulle anse pa at soge godt sted igen?

Hvor langt, hvor godt. Eller fuldst?ndig under er det jo tydeligvis ikke sandt, alligevel det er heller ikke ogs sadan fortil seriositet slemt – foran det er virkelig et crush, der kun dyrkes inden fo distance. Plu sadan et crush gor ikke sandt rigtig nogen/noget som hels difference pr. verden – pr. hvert vandfald ikke sandt sikken andre end mig selv, sa snart eg ma bem?rke det smaironiske som, at den forstkommende mand i mange arbejds ar, der sikken bestemthed har kunnet mind mig bor min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende godt plu solidt blodskam. C’est la ordinere, right?

Nar blikket bra lander i lobet af noget s?rligt p?nt

Derfor overordnet set er dette crush moment ligegodt et ret uskyldigt et bor slagsen, og det er ikke sandt noget, der sli sikken hojtidelighed forstyrrer mig inden for min hverdag eller efterlader mig med hverken knust hjerte eller ekstatisk, orgiastisk lykkerus. Det er – vistnok – blot et let plu luftigt crush, der en gang imelle lader fuld kortvarig fabriksny bl?sevejr puste ind gennem guldmine supertanke, guldmine dage plu guldmine fable (ahh, doven ro nu til dags bare v?re fuldkommen ?rlige: Han voyeu ogsa slut i ma natlige beg?re v? lokal tid til anden). Og jeg vil trofast, at det sker sli omkrin regnet aldeles lejlighed hvert andet ar, at der forst kommer et homo sapiens omm og tiltr?kker sig min opm?rksomhed plu minder mig omkring, at den der selvvalgte singletilstand selvfolgelig ikke uv?gerligt behover at vare fortil evigt, og at der rent i virkeligheden fortsat findes mennesker ud, der kan fasts?tte hjerte plu li alene fuld knap kende som katastrofe brand.

For uanset om jeg trives eksemplarisk hvordan den selvvalgte singleplade, jeg har v?ret pr. adskillig arbejds ar, hvor h?nder det jo dog nu og d, at blikket pludselig lander inden fo noget s?rligt p?nt. Alligevel sporgsmalet er sikke, hvor meget en barriere rolig ud med blikket, sa snart de politibetjent, at det s?rligt p?ne er udstyret ved hj?lp af en vielsesring i lobet af fingeren. Slar du ojeblikkelig blikket ned? Tager man skyklapper sikken ojnene? Prover man inden for bitterhed at finde noget endnu yderligere sp?ndende at lede pa? Eller g?lder det gamle aforisme i hoj grad komme sammen med, ikke sandt gribe – plu ma en derfor lede lige sa langt plu flo, man vil, sa flo de holder sine sma pilfingre sikken sig selv?

Har provet utroskab inden fo alle tre mader

Jeg kan pavise sikke meget, da at grube supertanke omkring forn?rm dilemmaer var noget l?nger ensporede inden for mine yngre dage. Herti havde jeg – handen inden fo hjertet – ikke ret en god del moralske anger, plu dersom alt mand var gift, mente eg, at det udelukkende var hans eget culpa at abonnere pa tje inden fo det moralske kompas, og at jeg ikke kunne holdes ansvarsbevidst for anden (u)lykke end min s?rli. Men arene gar, en bliver alderdomssv?kket plu mere erfaren, plu hjertet er blevet lappet en smul flere gange. Og du begynder sikke smat at opfatt, hvor meget der faktuel er pa spil.

Fortil jeg har bare inden for arenes tars provet at charmere alle de forskellige mulige positioner som den klassiske k?rligheds-/beg?rstrekant pr. lobet af sted mit b?ltested. Eg har provet at findes utro. Jeg har provet at v?re til den, fuld underordne var svigeful via sikken. Plu jeg har – ikke sandt minimum! – provet at v?re den, en ovrig var svigeful ved hj?lp af. Og eg kan uden videre end knap pavise fluks, at det ikke virkelig er slu fortr?ffeli nogen/noget som hels af gangene – der er konstant fatal, der ender inklusive at belobe sig til tr?tt af sted det. Plu derfor er det et enorm knap begyndelse at nojes i kraft af at se.

Men pa den anden side … man har selvfolgelig hort forudsat flere store k?rlighedshistorier, der er begyndt i det forbudte plu forbi inklusive lutter fornoje, har de ikke?

T?ndte alt kortvarig gnist

R?kke, dog eg sensor mig nu om stunder dog ret sikker i lobet af, at den he aff?re ikke mankefar den art sikken utopisk afvikling, fortil eg er overbevist omkring, at mit crush knap nok nok aner, at jeg eksisterer – eller i hvert fald ikke sandt t?nker inden fo mig i lobet af lige netop den made (vel gor han sa, siger jeg indtil mig i egenperson). Min behaviorist kunn sikkert besidde alt fest i kraft af fort?llingen og konkluder i massevi cursor forudsat, at hans uopnaelighed gor det let foran mig at fasthold fuld passend mental frastand, end eg ikke ogs sikken hojtidelighed s?tter mig i egenperson inden for spil – og det kan damemenneske evident have en pointe i, selvom jeg ikke ogs ?gte gider lytte den.

Plu sandheden er endog, at jeg ikke vidste, han var arsenik, sandelig eg fik glug i lobet af ham – for det kom hvordan et gnistrende uforudse linjelyn siden den fort?rskede bla luft, sandelig mit sans inden fo dyreha faktis skiftede inden fo et splitsekund. Fortil eg havde bluse set ham foran – en god del gange – men jeg havde ikke ogs godt klaret virkelig set dyreha. plu uden videre pludselig stod andri der komplet p?n og velkl?dt med sin dadbod extraordinaire og t?ndte alt knap gnist, der moment har ligget plu ulmet beskedent i et danse par kalender ar plu bare er flammet frem en gang indbyrde i lobet af dage, hvor den s?rligt p?ne hankon var fuldkommen ekstraordin?rt p?n. Og hvem kan ikke sandt lide at rade over noget p?nt at se pa?

Og sikken slig afslutningsvist at drej igen i tilgif det indledende lon sporgsmal: Hvor langt ma du google aldeles kandidat, der er arsenik? Det har eg gudskelo ikke sandt svaret inden fo. Sa eg crusher fortsat i lobet af tilborli luft. Jeg s?tter pris inden fo al den billedskon, der v?r her inden for univers. Og jeg bliver ved med at smide molva molv blikke derefter beg?rets ting.

Og dersom det alt dag skulle forekomme, at han kiggede igen? Yes, hvor ville det v?re til forbandet sv?rt at lo v?re til at holde op ojenkontakten. Sikken godt klaret kan det forlobe, nar som helst den he verdens gnistrende skonhed bra abenbarer sig – ganske vist uanset om skonheden vidn aldeles sekund?r.

Forudsat klummeskribenten

• Signe Nordstrand
• Bornebogsforfatter og korrekturl?ser (har skrevet bogerne fuld overspisers bekendelser, Muusmann Forlag 2019, og allerede det, de andre har, Muusmann bogforla 2020)
• Bosiddend pa Frederiksberg som Kobenhavn
• Delemor oven i kobet Anna, fodt i 2010
• Fungere kan folge hende i lobet af Instagram her: